Nede i kirkens kælder huserer en flok dygtige og engagerede ikonmalere en gang om måneden. 

Ved gudstjenesten søndag d. 22. maj bragte de deres smukke ikoner frem i lyset, da de udstillede i kirkerum og sal. Og ikonmaler Kate Bille fortalte, hvordan ikoner igennem tiden er forsøgt smidt ud af kirkens rum af magtfulde ledere, men altid er kommet igen, fordi de havde - og har - stor betydning for almindelige mennesker.

I gudstjenestens prædiken hed det:  "Gud viser sig for os ikke kun igennem ord, men også i billeder, i naturen, igennem andre mennesker - for Gud kan være nærværende i alle elementer af sit skaberværk."

I den evangelisk-lutherske kirke har man altid lagt stor vægt på ordet, men vi bliver jo berørt af tro og det åndelige på forskellig måde og gennem forskellige sanser - det er en erkendelse, der heldigvis også har sat sig igennem i det folkekirkelige landskab i de senere år, hvor der er blevet plads til lystænding og pilgrimsvandringer mm. 

Ikoner bliver faktisk betragtet som en hellig skrift, ligesom Bibelen, og derfor hedder det også, at man "skriver" ikoner, ikke maler, fortalte Kate Bille. Tanken er at ikonen gennem sin symbolik fungerer som en afspejling af den himmelske virkelighed. 

Efter gudstjenesten og kirkekaffen var der åbent i ikonmalernes værksted, og en del benyttede lejligheden til at komme ned og kigge og høre om de forskellige teknikker og motiver.