Da jeg kom lidt sent hjem fra arbejde den anden dag, åbnede jeg altandøren og stod og kiggede ud i halvmørket. Jeg blev helt vemodig over at det er slut med ikke bare de lyse nætter, men også de lyse aftener. Sådan er det altid på den her tid af året, men selvom jeg har boet her i det høje nord altid, så går det mig stadig på. Påvirker humøret. Som om vi nordboer er programmeret til at være glade og livlige når solen skinner, og lukke ned og blive eftertænksomme når mørket sænker sig.

Mens jeg stod og savnede lyset, kom jeg til at tænke på en strofe i en Leonard Cohen sang: "There's a crack in everything - that's how the light gets in" - der er en sprække i alting, det er sådan lyset kommer igennem.

Cohens tekster indeholder en spirituel indsigt som han henter fra både kristendommen og buddhismen. Angiveligt stammer linien om den sprække der er i alting, fra den buddhistiske tradition.
Historien er at en ung mand som havde mistet sit ene ben, kom til et buddhistisk kloster. Han var afsindigt vred over det der var sket og gal på livet, og han tegnede altid billeder af skårede vaser eller andre ting der var gået i stykker. Formodentlig fordi han selv følte at han var gået i stykker.
Tiden gik ... og han fik det bedre, han fandt en indre ro og ændrede sit syn på livet. Men han tegnede stadig vaser der var gået i stykker.
En dag spurgte hans mester ham: Hvorfor er der stadig skår og sprækker i de vaser, som du tegner? Føler du dig ikke hel?"
Han svarede: "Jo, jeg er hel, og det er vaserne også. Sprækken er den måde lyset kommer ind på."

Cohens sang handler om at forlige sig med at verden og livet er som det er. Der vil altid være sorger og krige og regeringer der tager dårlige beslutninger. For ikke at tale om os selv. Alligevel må man tage fuglene på ordet, når de hver morgen kvidrer at man skal starte forfra og ikke fortabe sig i hverken det der har været eller det der skal komme. For det perfekte findes ikke. "There is a crack in everything - that's how the light gets in".

Det vidste Jesus godt. Om nogen havde han sans for at finde håb og lys i det der ikke var perfekt. Tænk bare på de mennesker som han bad om at følge ham. De var hverken perfekte ved at være særligt fromme eller rige eller have magt. Det var helt almindelige mennesker, der havde masser af fejl, det var toldere og prostituerede. Og deres liv blev forandrede ved mødet med ham. Lyset trængte ind, og de fik selvværd og en vigtig opgave i at give lyset videre til andre.

Jesus siger: "Jeg er verdens lys – den følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys." Det gælder også os. Vi behøver ikke at fortabe os i mørket, når det kommer over os. Eller fortvivle over alle sprækkerne i vores ikke så perfekte liv - alle de svigt og sorger vi bærer med os. For det er lige præcis i de smertepunkter at lyset sætter sig igennem i vores liv. Det er her vi mærker vores afhængighed af Gud og af menneskene omkring os. Det er her lyset kommer ind.

Du kan opleve Leonard Cohens musik ved koncertgudstjenesten onsdag d. 22. oktober kl. 19.30.

Marianne Pedersen