21/06/2024 0 Kommentarer
Vi fejrer gudstjeneste i konfirmandlokalerne
Vi fejrer gudstjeneste i konfirmandlokalerne
# Nyt fra Jakobskirken
Vi fejrer gudstjeneste i konfirmandlokalerne
Denne søndag formiddag lød sangen anderledes intens. Det gav glade miner hos kirkegængerne, som sad tæt i det snævre konfirmandlokale. "Vi får noget foræret her!" blev der sagt, "vi kan høre hinanden - men her er varmt." Så blev der lukket en dør op ud til haven.
Søndag d. 14. juli var første gang konfirmandlokalet blev brugt som kirkerum. Det store kirkerum er lukket, mens håndværkerne installerer nyt varmeanlæg. Flere benyttede muligheden for at drikke kirkekaffe i Drømmehaven bagefter og få en god snak uden for.
Kirkeværge Jørgen Madsen står for den hidtil dyreste ombygningsopgave i Jakobskirken, etablering af nyt varme- og ventilationsanlæg. Prisen er på 2,8 millioner kroner. Det hidtidige anlæg fra 1974 er nedslidt og kan ikke længere repareres. Brugerne af kirken glæder sig til at få det lunere om vinteren og mere køligt om sommeren. Det nye varmeanlæg vil også minimere oplevelsen af træk, som særlig har generet de mange brugere af Seniorklubben, der samler 80-100 mennesker hver tirsdag i sæsonen.
Ombygningen trækker desværre ud og forventes at vare september måned med. Imens fejres gudstjenesterne i konfirmandlokalerne, med indgang gennem carporten. Seniorklubben, Nørklecaféen, babysalmesang og rytmik for børnehavebørn m.m. foregår også i konfirmandlokalerne, som heldigvis er rummelige. Bisættelser og begravelser holdes i kapellet på Østre kirkegård eller i en af områdets andre kirker, som familien nu foretrækker det.
Elcons medarbejdere i gang med at løse en specialopgave: at nedtage de vifteformede lysekroner i rustfrit stål, som guldsmed Bent Exner designede til Jakobskirken i 1986
Kommentarer