Nanna synger og danser med børnene

Nanna synger og danser med børnene

Nanna synger og danser med børnene

# Børnefamilienyheder

Nanna synger og danser med børnene

Fra årsskiftet 2021/22 har Nanna Ipsen overtaget alle de musiske hold i Jakobskirken efter Helle. Det får babyer og mødre, børn og fædre - og mange bedsteforældre sammen med børnebørnene - glæde af. Til Babysalmesang, Tumlingesang og Rytmik&Salmer er det Nannas glade ansigt, klare stemme og inspirerende musikalitet, som små og store møder og bliver fascineret af. Find holdene her.

Nanna Varmer Ipsen er uddannet klassisk sanger fra Syddansk Musikkonservatorium og har flere års erfaring med musikpædagogisk arbejde. I den forbindelse har hun taget kursus i babysalmesang fra Sjællands Kirkemusikskole ved Anne-Mette Riis og har gennemgået flere rytmikforløb med marte-meo pædagog Pia Lundt.

I sin undervisning skaber Nanna et rum, som er 100% på barnets præmisser. Undervisningen foregår i øjenhøjde med barnet og i et tempo, som alle kan følge med i. Nanna har et stort repertoire af salmer, sange og remser, som stimulerer barnets sanser og understøtter en musikalsk udvikling. Her er plads til både fordybelse og nærvær samt leg og fysisk udfoldelse.

Nanna arbejder desuden som freelance sanger med en omfattende koncertvirksomhed som både solist, korsanger og ensemblesanger, blandt andet i SAGA Vokalensemble, DR Koncertkoret og Sankt Stefans Vokalensemble.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed