21/06/2024 0 Kommentarer
Ildsjæle søges II
Ildsjæle søges II
# Profiltekster
Ildsjæle søges II
Se videoklip med medlemmer af menighedsrådet
Læs om valget her
Har du lyst til at være en del af nærdemokratiet i Roskilde Søndre Sogn?
Jakobskirken kan tilbyde et spændende og meningsfuldt fælleskab som en del af kirkens ledelse.
Stillingen:
Der er tale om en tidsbegrænset stilling med mulighed for forlængelse. Den kommende menighedsrådsperiode løber fra 27/11/2016 til 29/11/2020
Kvalifikationer:
- Først og fremmest skal du have lyst til at engagere dig i kirkens liv og vækst.
- Har du organisatorisk erfaring og/eller interesse er det bestemt en fordel
- Du er - eller ønsker at blive - en del af Jakobskirkens fællesskab
Vi tilbyder:
- Medlemskab af menighedsrådet i den kommende valgperiode
- Et opbyggeligt og positivt fællesskab om kirkens liv
- Høj grad af medindflydelse på de opgaver du kommer til at arbejde med
- Små og store udfordringer
- Kaffe ad libitum ;-)
Tiltrædelse:
27/11/2016 - første mødedag er dog 23/11/2016
Løn:
Glæden ved et miljø, hvor børn og voksne finder et livsbekræftende fællesskab.
I øvrigt bærer arbejdet som menighedsrådsmedlem nærmest lønnen i sig selv... ;-)
Ansøgningsfrist:
Snarest. Kandidatlisten til menighedsrådsvalget skal indleveres til valgbestyrelsen senest 27/9
Ansøgning:
Kontakt menighedsrådsformand Kirsten Pilgaard som også er kontaktperson for sognelisten:
Tlf.: 22 50 27 57 - E-mail: kirsten.pilgaard@webspeed.dk
Ved opstillingsmødet den 13/9/2016 blev der ikke opstillet kandidater nok til de 11 pladser i menighedsrådet. Opstillingsmødet bemyndigede derfor kandidater og stillere til at supplere listen.
Afleveringsfristen for kandidatlisten er den 27/9/2016, så der er blot 2 uger til at finde de sidste kandidater.
Opdatering 22/9/2016:
Der er nu 11 kandidater på sognelisten svarende til de pladser der skal besættes i det nye menighedsråd. Vi mangler stadig en lille håndfuld suppleanter.
Læs mere her
Opdatering 28/9/2016:
Frist for aflevering af kandidatliste udløb 27/9. Ved fristens udløb var der kun indleveret en liste og menighedsrådsvalget aflyses derfor.
Ved aftalevalg er der mulighed for at aflevere en stedfortræderliste frem til ultimo oktober. Vi arbejder derfor fortsat med at finde suppleanter til menighedsrådet.
Kommentarer