Den anden dag i februar står der kyndelmisse i kalenderen, men hvad er kyndelmisse egentlig for en størrelse? Hvorfor fejrer vi den, og hvad har kyndelmisse med Bibelen at gøre?

Af Cecilie Vestergaard Raaberg og Tine Lindhardt

Kyndelmisse falder den 2. februar hvert år. Ordet kyndelmisse er en fordanskning af det latinske ord missa candelabris, som betyder lysmesse. Kyndelmisse er altså en lysfest.

Jesus vises frem for Gud i templet

Man kan ikke læse noget om kyndelmisse i Bibelen, men vi fejrer kyndelmisse på baggrund af en begivenhed i Bibelen. Det er fremstillingen af den nyfødte Jesus i templet.
Når en kvinde havde født et barn, var hun, ifølge Moseloven, uren i 40 dage (Tredje Mosebog kapitel 12). I de 40 dage måtte hun ikke komme i det jødiske tempel, men når dagene var gået, kunne hun igen komme i templet og nu fremvise sit barn. Maria fremstillede altså Jesus i templet efter 40 dage, og derfor ligger kyndelmisse 40 dage efter jul.

Simeons lovsang

I templet tager en gammel mand ved navn Simeon Jesus i sine arme. Simeon har af Helligånden fået at vide, at han ikke skal dø, før han har set Herrens salvede, altså Kristus. Nu, hvor han har set Jesus, bryder han ud i en takkesang til Gud. Han forstår nemlig, at Jesus ikke bare er et almindeligt barn, men Kristus.
I sin lovsang kalder Simeon Jesus for ’et lys til åbenbaring for hedninger’. Så man fejrer altså også Jesus som lyset midt i mørket – og det bliver ikke meget mere konkret end i det mørke februar. I den katolske kirke indvier man derfor lysene til hele årets kirkebrug ved kyndelmisse.

Kjørmes Knud

Der ligger også et mere folkeligt element i kyndelmisse, nemlig at halvdelen af vinteren er gået. Man tænder derfor lys for at tænde håb og fejre, at foråret nærmer sig. Kyndelmisse var altså i gamle dage en ikke-kirkelig markering af vinterens midte. I gammelt dansk sprog kan man også kalde kyndelmisse for Kjørmes Knud. Kjørmes er en sammentrækning af ’kerte’ (lys) og ’messe’ (gudstjeneste).
Knud er oprindeligt ikke et navn, men en kort betegnelse for knude. Det er altså et billede på midvinterens knude af hård frost. Vi kender det fra sangen ’Det er hvidt herude’, hvor der står: Kyndelmisse slår sin knude / overmåde hvas og hård.

Fra Bibelselskabet