Roskilde får julekrybbe på Stændertorvet

Roskilde får julekrybbe på Stændertorvet

Roskilde får julekrybbe på Stændertorvet

# Nyt fra Jakobskirken

Roskilde får julekrybbe på Stændertorvet

Spændende samarbejde mellem kirkerne og Produktionsskolen BASE4000

Hyrder, vismænd, okse og æsel, stjerne over stalden, og ikke mindst Maria og Josef og det lille Jesusbarn. De vil være der alle sammen i julemåneden på Stændertorvet i Roskilde.

Roskilde får nemlig en julekrybbe i forbindelse med julemarkedet på Stændertorvet. Julekrybben indvies onsdag 29.nov. kl.10 – om alt går vel med deltagelse af borgmester Joy Mogensen og Biskop Peter Fischer-Møller.

Det er ”Tværkirkeligt Præsteforum”, der står bag initiativet. Gruppen består af folke- og frikirkepræster i Roskilde Kommune. ”Tanken bag initiativet er, at de mange mennesker, der færdes på Stændertorvet i julemåneden, også skal mindes om, hvad det egentlig er julen handler om”, siger sognepræst Kaj Bollmann fra Jyllinge, der er en af initiativtagerne.

Han oplyser, at der vil være forskellige aktiviteter ved julekrybben i månedens løb: ”Der vil være kor, der synger”, musik og grupper fra forskellige sogne og frikirker, der fortæller om julen.”

Selve julekrybben er blevet til i et spændende samarbejde med BASE4000, Roskilde Produktionsskole. Det er skolens mediehold, der har udviklet den spændende julekrybbe, der er sort-hvide silhuet-skikkelser i naturlig størrelse.  Krybbens designer, Gro Bække Foldager, er elev på medieholdet og bor i Trekroner. Håndværkerholdet på BASE4000 har stået for den praktiske udførelse.

”Vi har haft et fantastisk samarbejde med folkene på BASE4000. De er gået til opgaven med liv og sjæl og resultatet er blevet meget smukt”, siger Kaj Bollmann. ”Selv på lang afstand er ingen i tvivl om, at det er en Julekrybbe”. Han understreger, at der både på designholdet og håndværkerholdet er elever fra forskellige kulturer; men alle er gået ind i projektet med stort engagement.

En detalje ved opsætningen er i øvrigt, at julekrybben støttes med sandsække fra beredskabet i Jyllinge: ”Vi har fået lov til at låne sandsække, der har været brugt som beskyttelse ved stormfloderne i Jyllinge. Det kan være med til at minde om det sammenhold, der har været lokalt om at beskytte området – og det er vel i god tråd med julens ånd!” siger Kaj Bollmann.

Det er meningen, at krybben skal stå på torvet i hele julemåneden. I forbindelse med julekrybben bliver der samlet ind til Kirkens Korshærs værested ”Kafé Klaus” i St. Højbrøndsstræde i Roskilde.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed