Fernisering: kirkens mangfoldighed som billedtæppe

Fernisering: kirkens mangfoldighed som billedtæppe

Fernisering: kirkens mangfoldighed som billedtæppe

# Nyt fra Jakobskirken

Fernisering: kirkens mangfoldighed som billedtæppe

Indbydelse til fernisering
søndag d. 25. januar kl. 11.15 efter gudstjenesten

Farverigt, mangfoldigt, kreativt - det færdige billedtæppe afspejler de forgrenede fællesskaber i Jakobskirken og den inspiration, som mennesker i mange aldre og med deres tilgang til livet og troen finder i kirken. Der er mange, som har haft fingrene -og tæerne! - med i processen med at skabe det filtede vægtæppe til kirken.

Idéen opstod i forbindelse med Jakobskirkens 50 års jubilæum i 2024, og alle grupper og samarbejdspartnere i kirkens forgrenede netværk blev inviteret med ind og kunne præge deres motiv til billedtæppet. Opfordringen blev grebet - fra små børn til ivrige unge, fra forsigtige voksne til omhyggelige ældre, fra førstegangs-filterne til dem med erfaring i håndarbejde. Kunsthåndværkerne Birgit Bylov og Kirsten Lang tog ansvaret for kompositionen og guidede alle trygt gennem teknik og materialer, nålefiltning og vådfiltning.

Efter en lang proces kan billedtæppet nu afsløres søndag d. 25. januar kl. 11.15, hvor menighedsrådet byder på et glas portvin. Fordi det er Særlig Søndag med rytmisk kirkemusik, er der også hjemmebagt kage til kirkekaffen.

Velkommen!

Kl. 10.00 gudstjeneste med sognepræst Mogens Ohm Jensen; musik af Sigrid Warring, guitar/klaver, og Karla Nabe-Altmann, alt-sax, musikelever fra Kulturskolen Roskilde, sammen med organist Henrik Bjørnum på flygel

Kl. 11.15 afsløring af kunstværket i mellemgangen foran køkkenet; taler m.m.; derefter kirkekaffe med portvin og hjemmebagt kage i salen

Kl. 12.00 tak for i dag

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed