To år efter, at Donna blev døbt, mødtes hun med præsten ved døbefonten. Han spurgte nysgerrigt, hvad dåben var kommet til at betyde for hende. Det kom der dette interview ud af.

Min niece gav mig skubbet

“Jeg har altid været troende. Ja, jeg har troet på Gud siden jeg var lille,” medgiver Donna Mijan, når hun tænker tilbage.
Alligevel blev hun først døbt, da hun var 29 år gammel. ”Tanken om at blive døbt er kommet til mig flere gange, men det blev aldrig til en beslutning om at gøre det.”

Da Donnas bror blev far til en lille pige, gav det Donna skubbet til at gøre alvor af sine overvejelser. Hun blev spurgt, om hun ville være gudmor til hendes niece. ”Hende var jeg nært forbundet til, lige fra den dag hun kom til verden. Nu skulle det være - jeg var ikke i tvivl!” Gudmoderen og fadderne skal selv være døbt, ellers kan de ikke tage tillidshvervet på sig.

Donna kontaktede sognepræsten i Jakobskirken Mogens Ohm Jensen og mødtes med ham nogle gange som forberedelse til dåben. ”Salmen ’Kære linedanser’ valgte jeg, at vi skulle synge sammen ved min dåb. Den er kommet til at betyde meget for mig. Jeg er kommet langt. Jeg har nået meget af det jeg gerne ville i mit liv.”

Donna peger på ’Stjernevinge’, som udsmykker væggen i Jakobskirken. ”Her hængte jeg min stjerne op,” viser hun sognepræsten som døbte hende. Kunstværket er interaktivt og nye perleplade-stjerner føjer sig til netværket, når en bliver døbt. ”Det gav mening for mig. Jeg er også sådan en stjerne i Guds store vrimmel.”

Stjerne føjer sig til stjerne i kunstværket ’Stjernevinge’. Mønsteret bliver et tegn på, hvordan alle mennesker er forbundne og indgår i kærlige netværk.

Det blev en mærkedag

Donnas kæreste, hendes gode veninde og en hun synger gospel sammen med, var med den lørdag i marts, hvor Donna blev døbt. ”Det var så stort et øjeblik. Jeg husker det som det var i går – også datoen. Jeg blev fyldt af en følelse af taknemmelighed. En stærk følelse af forbundethed med mig selv, med Gud, med min niece. En ro i at jeg var kommet hertil i mit liv. Der var så meget kærlighed - og selverkendelse. Måden det fyldte på - ja, det var så rørende.”

Donna Mijan husker, at præsten i det han sagde, tydeligt viste at han havde forstået hendes situation og de værdier, som betød noget for hende. Bagefter fortalte hun sin familie, at hun var blevet døbt. ”Min familie bor i Jylland, og da jeg ringede til dem, kunne de mærke min glæde, og de blev også glade. I telefonen mærkede jeg deres kærlighed. Så de var med i det alligevel, selv om de ikke var til stede på dagen i Roskilde.”

Den kjole, som Donna bar ved sin dåb, havde hun på tre uger senere, da hendes niece blev døbt. ”Jeg oplevede, at jeg havde alt det smukke med mig fra min egen dåbsdag, da jeg bar min niece til døbefonten.” Få måneder senere mistede Donna sin far, og niecens morfar døde også. ”Det gjorde det endnu mere betydningsfuldt, at min niece var blevet døbt og da var vi alle sammen samlet.”

Kærligheden vil altid være der

”Det er en glæde for mig at være min nieces gudmor. Jeg vil gerne være der for hende. Være en af de voksne som omslutter hende med kærlighed. Også være der for hende, hvis hun en dag skulle stå alene.”

”Har du et godt råd til dem, som går og overvejer at blive døbt?” Donna tænker lidt, da sognepræsten udfordrer hende. ”Hvis du mærker, at det er det rigtige, skal du ikke holde dig tilbage. Du skal gøre det for din egen skyld, ikke fordi det er normen. Mærk det i hjertet!”

I Roskilde Domkirke er der drop-in dåb torsdag d. 13. november kl. 18-21. Her kan man komme ind fra gaden og få en samtale med en præst og derefter blive døbt. Læs mere her og på natkirkens facebook-side.

v/ sognepræst Mogens Ohm Jensen