Minikoncerter med Bachs triosonater

Minikoncerter med Bachs triosonater

Minikoncerter med Bachs triosonater

# Musik

Minikoncerter med Bachs triosonater

Henrik Bjørnum, Jakobskirkens organist, spiller Johann Sebastian Bachs 6 triosonater i løbet af 2025.
De første 2 gange er allerede i kalenderen og foregår kl. 11:45 – 12:00, efter gudstjenestens kirkekaffe:
- 2. marts (1. triosonate i Es-dur BWV 525)
- 18. maj (4. triosonate i e-mol)

Triosonaterne anses som Bachs mest komplekse og tekniske krævende orgelværker, og blev først og fremmest skrevet til Bachs søn, Wilhelm Friedemann Bach, og tænkt som tekniske øvelser. Ordet triosonate betyder slet og ret, at der spilles én node i hver hånd og én node i pedalet på sammen tid – dette burde være overkommeligt, men den kontrapunktiske melodiføring er udfordringen.

Bach komponerede triosonaterne mellem 1727 og 1732, og flere af dem anses for at være i kammermusikinstrumentering, hvor flere rytmisk og melodisk selvstændige stemmer kombineres. Hyppige fugaer og afkald på klart danseorienterede satser gør dog at triosonaterne i visse aspekter følger traditionen fra sonata da chiesa (Italiensk kirkestil).

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed