RO TIL NÆRVÆR - tidlig morgen-gåtur

RO TIL NÆRVÆR - tidlig morgen-gåtur

RO TIL NÆRVÆR - tidlig morgen-gåtur

Mandag 2. december 2024, kl. 06:30 - 07:15
Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde
Gunilla Stine Rasmussen

Længes du efter mere ro i hverdagen?

Ønsker du at føle dig i bedre kontakt med dig selv, øjeblikket og noget større?

Savner du et rum og et fællesskab dedikeret til disse ting?

Er du mellem 20 og 65 år og bor i den sydlige del af Roskilde by?

Så er det måske noget for dig at være med til at danne et fællesskab i Jakobskirken omkring 'ro til nærvær'.

Mandage morgener fra slut oktober til midt december kan du komme med på en tidlig gåtur med indlagte elementer af stilhed. Det er et rum, hvor der er plads til at komme tilstede i kroppen og få en rolig og nærværende start på den nye uge. 

Start og slut er foran Jakobskirken, og vi runder turen af med et varmt krus the. Det kræver ingen tilmelding, så bare mød op.

Om fællesskabet RO TIL NÆRVÆR

I perioden 27. oktober til 16. december bliver der to ugentlige muligheder for at mødes - skiftevis til en tidlig morgen-gåtur ved Jakobskirken og til et besøg i en anden kirke, hvor vi deltager i en fordybelses-praksis. Du vælger selv, hvor lidt eller meget, du vil deltage i, og det er aldrig for sent at springe på. 

Når vi mødes, undersøger vi sammen, hvordan vi i vores hverdage kan finde eller skabe stunder for os selv, hvor vi føler at have helle – som en sprække ind til et dybere nærvær eller som et nænsomt frisættende mellemrum. 

Ved forløbets afslutning bruger vi vores nye inspirationer til at tale om, hvordan et nærværs-fællesskab i Jakobskirken kan se ud.  Læs mere her: https://www.jakobskirken.dk/b/...

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed