10/06/2025 0 Kommentarer
Vær med til at skabe kirke
Vær med til at skabe kirke
# Nyt fra Jakobskirken

Vær med til at skabe kirke
Jakobskirken skaber vi i fællesskab, og du kan være med! Dette er budskabet i den lille folder, der nu byder sig til overfor kirkens gæster, når de træder ind i våbenhuset.
Kirke er at være på vej - forankret i traditionen og samtidig nysgerrig over for, hvad kirke også kan være i mødet med nye mennesker og nye tider. Og kirke er noget, der opstår i os og imellem os, når vi med vores deltagelse, samvær og samskabelse giver kirken krop.
Det indgår i Jakobskirkens vision, at vi ønsker at være kirke i øjenhøjde og i samspil med lokalområdet, hvor du er velkommen, som den du er, og hvor din egen historie kan knyttes sammen med en større fortælling om tro, håb og kærlighed.
Deltagelse og medejerskab er derfor bærende værdier i Jakobskirkens måde at være kirke på, og for at styrke denne kultur udarbejdede kirken i 2023 en klar strategi og politik for, hvordan vi kan samarbejde med frivillige om at skabe kirkens indhold.
Med den nye velkomstfolder ønsker vi at bringe invitationen til medskabelse endnu længere ud i lokalområdet: Så VÆRSGO at tage en folder med hjem - og til at give den videre til en, du kender, som måske også vil være med til at forme kirken i mødet med livet!
Folderen kan også findes som pdf på siden her: https://www.jakobskirken.dk/va...
Kommentarer