FDF Roskilde på tur

FDF Roskilde er en del af Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF. Vi arbejder ud fra FDF’s formål: at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus.

 

I FDF ønsker vi at skabe et trygt og meningsfuldt fællesskab, hvor der er plads til forskellighed, og hvor børn og unge bliver mødt med respekt og oplever, at de har værdi. Det kristne livs- og menneskesyn er en naturlig del af vores fællesskab og bygger på, at vi mennesker er skabt til fællesskab og er ligeværdige.

 

Hos FDF Roskilde skaber vi gennem leg, friluftsliv, kreativitet, fortællinger, ture og lejre oplevelser, der giver børn og unge mulighed for at udfordre sig selv, tage ansvar og vokse sammen med andre.

 

Man kan blive medlem af FDF Roskilde fra det år, man er fyldt 5 år.

Vores ledere er frivillige voksne over 18 år, som hver uge bruger deres tid på at skabe gode og udviklende oplevelser for børn og unge. Lederne bliver gennem FDF’s kurser og lederuddannelser klædt på til opgaven og underskriver FDF’s ledererklæring som en del af deres engagement som leder.

 

Mødested
FDF Roskilde
Vindingevej 31
4000 Roskilde
Tlf. 28 73 16 45

 

Læs mere om FDF Roskilde og vores aktiviteter på www.fdfroskilde.dk.