Hjælp til konfirmation
Jakobskirkens Sociale Arbejde yder økonomisk hjælp, hvis familiens økonomi ikke rækker til også at fejre konfirmation for den unge.
Tilskuddet er på kr. 2.000 og kan ansøges af familier med en indtægt på kontanthjælpsniveau.
Kan søges af familier, hvis søn/datter skal konfirmeres i Jakobskirken, eller af familier som bor i sydbyen (Roskilde Søndre sogn) og hvor konfirmationen skal finde sted i en anden kirke.
Her er flere muligheder, som du kan undersøge:
- Mødrehjælpen hjælper dig til et overblik.
- Aftale om at få konfirmations-/beklædningsbidrag fra den anden forældre, hvis I er skilt eller ikke længere bor sammen.
- Søge om konfirmationsbidrag fra den anden forældre via Familieretshuset.
- Ansøge legat hos Foreningen til støtte for Mødre og Børn. Du kan ansøge fra d. 1. februar.
- Ansøge om konfirmationsstipendium hos Børnesagens Fællesråd, hvis du er enlig forsørger.
- Ansøge legat hos Samvirkende Menighedsplejer, vedlagt en anbefaling fra din søns/datters præst.