Festen fortsætter 2. påskedag

Festen fortsætter 2. påskedag

Festen fortsætter 2. påskedag

Mandag 6. april 2026, kl. 10:00
Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde
Mogens Ohm Jensen

Påsken er den højtid, som er mest dramatisk - hvor julen er den hyggeligste og pinsen den mest mystiske.
I påsken følger vi Jesu vej ind i Jerusalem, med hyldest og afvisning, fællesskab og forræderi, død og opstandelse. Fortællingen er bredt ud over alle helligdagene - og festen fortsætter anden påskedag, for så stor en glæde at døden gennembrydes af livet kan ikke overstås på en enkelt dag.

Det giver også mulighed for at synge flere af de smukke salmer, som poetisk indfanger foråret i Danmark og det forunderlige opstandelseslys i ord og toner.
Tænk at så lille et sprogområde som det danske kan fremvise så mange digtere og komponister, som inspireret af påskeevangeliet har skrevet salmer som folk tager til sig og holder af. Og det er ikke slut endnu, for også i 2026 skrives der nye påskesalmer og melodier.

Gudstjeneste i øjenhøjde - sådan er en søndag i Jakobskirken.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed