Konfirmation

Konfirmation og -forberedelse i Jakobskirken

I Roskilde bliver man konfirmeret i 7. klasse. Unge kan blive undervist og konfirmeret i Jakobskirken, hvis man bor i Roskilde Søndre sogn, har tilknytning til Jakobskirken eller ønsker at blive konfirmeret i Jakobskirken. De fleste elever på Østervangsskolen og Hedegårdenes skole går til præst i Jakobskirken og bliver konfirmeret her. Også unge fra Lysholmskolen og Heldagsskolen Skovhuset går til præst i Jakobskirken.

Elever på Hedegårdenes skole, som bor i domsognet, følger konfirmationsforberedelsen i Jakobskirken og kan til foråret blive konfirmeret i Jakobskirken eller i Domkirken, hvis de ønsker det. Elever, som søger optagelse i musiktalentklassen på Østervangsskolen, følger konfirmationsforberedelsen i Jakobskirken og kan blive konfirmeret i Jakobskirken eller i deres sognekirke. Husk selv at rette henvendelse til den lokale sognepræst, hvis konfirmationen skal fejres i jeres sognekirke der hvor I bor.

Indskrivningen foregår om foråret, mens den unge går i 6. klasse. I Jakobskirken holdes der informationsmøde for kommende konfirmander i marts måned.

Find de oplysninger om den aktuelle konfirmationsforberedelse, datoer for konfirmation de kommende år m.m. her