Aktiv Barsel
Programmet for foråret 2025
Aktiv Barsel udformes som en bred række aktiviteter, som er givende for både børn og forældre. Alle barslende, uanset køn og religiøs overbevisning, er velkomne. Aktiviteterne er målrettet børn i alderen 3-12 måneder.
I 2025 afvikles Aktiv Barsel som ét samlet forløb med 7 mødegange.
På programmet er blandt andet kursus i Babytegn (også kendt som Tegn-til-tale), motorik med fysioterapeut Vibeke Winter, babymassage med sygeplejerske Camilla Gaardbo, rytmik og salmesang med Jakobskirkens musikpædagog Nanna Ipsen, babyvenlig musikgudstjeneste og mere til.
Det koster 400 kr. for hele forløbet og der er 15 pladser på holdet.
Aktiv Barsel afholdes om fredagen kl. 10.30 i Jakobskirken. Se datoer i kalenderen til højre.
Tovholder er musikpædagog Nanna Varmer Ipsen, som også leder Jakobskirkens musiske tilbud til børnefamilierne.
Skriv gerne til Nanna, hvis du har et forslag til en aktivitet eller evt. spørgsmål:
mobil: 22 99 38 63
e-mail: varmeripsen@gmail.com