Påske 2 - konfirmandopgave 25/3 2021

Påske 2 - konfirmandopgave 25/3 2021

Påske 2 - konfirmandopgave 25/3 2021

# Konfirmandopgaver - Marianne

Påske 2 - konfirmandopgave 25/3 2021

I denne uges opgave skal du lave et påskesalme-#hashtag og tage et påskebillede. Og hvis du har lyst, kan du også lave en valgfri påske-aktivitet. Og allerførst begynde med en hjemmeandagt, som er et stille øjeblik sammen med Gud. 

Opgave 0: Hjemmeandagt
Følg vejledningen til hjemmeandagt, som lå i den pose, du hentede i konfirmandlokalet i sidste uge.

Opgave 1. Salme #: Påskeblomst, hvad vil du her?
I dag skal du lytte til en af de mest elskede påskesalmer og lære den bedre at kende.

Salmen hedder "Påskeblomst, hvad vil du her?", og inden du lytter til den, er her en kort introduktion:
En påskeblomst er en påskelilje. Ligesom påskeliljen bryder frem og springer ud hvert forår, stod Jesus op af graven, og påsken er den årlige fejring af opstandelsen. Forfatteren til salmens tekst er N.F.S. Grundtvig. På hans tid regnede man ikke rigtigt en påskeblomst for noget særligt, og nogle gange følte Grundtvig sig selv som en påskeblomst, der blev overset af folk omkring ham, men som alligevel kunne noget helt særligt.

Lyt til salmen her:

Læs teksten til salmen her: https://www.dendanskesalmebogo... - salmens tekst er skrevet i 1817, så der er en del gammeldags ord, som du kan se forklaret herunder.

Når du har hørt og læst salmen, skal du lave dit eget #hashtag til salmen. Lidt senere skal du skrive det på padlet.com/map72/RDkonf, men først skal du lave opgave 2.

Ordforklaringer
vers 1. linje 4   hvem er du velkommen gave?: hvem er du (påskeblomst) velkommen for?
3.3   tant: bedrag
3.5   som ordet går: som rygtet siger
3.7   gule lagen: ligklædet
4.6   vokset (navneord): dvs. kroppen. Poetisk udtryk for opstandelsen: Vi vil glemmes, hvis ikke voks på underfuld vis støbes til lys på graven
5.1   gule bæger: henviser både til påskeblomsten og nadveren
5.4   vederkvæger: forfrisker, giver nye kræfter fysisk eller åndeligt
5.5   Hanegal og morgensang: symboler på det nye liv.
6.3   pant på: løfte om
6.5   segl og sværd og skjold: for at forhindre at disciplene skulle fjerne Jesus’ lig, forseglede Pilatus graven og satte vagter ved den
6.7   Avner: de forgængelige blade uden om kornets kerne. I sammenhængen: Pilatus’ anstrengelser blev uden betydning
6.8   bod for vånde: oprejsning for smerte

Opgave 2. Tag et påskebillede
Du skal tage et billede derhjemme, som har påsken som tema.
Start med at se denne 3 minutters video med påskedugen, som opsummerer påskens fortælling:


Find nu dit ark med refleksionsspørgsmålene fra sidste uge, og læs dine svar/noter. Tænk over hvad du synes er mest interessant eller sjovest ved påskens fortælling, og find en måde du kan vise det på på et billede. Evt. kan du inddrage en af påske-aktiviteterne i opgave 3.
Tag dit påskebillede og læg det op på padlet.com/map72/RDkonf - husk at begynde med at skrive dit navn og dit salme #hashtag. 

Opgave 3. Lav en påske-aktivitet - NB! frivillig opgave
Vælg en opgave, som du har lyst til at lave:

A. Bag korsbrød: Skærtorsdag mindes vi det sidste måltid Jesus spiste sammen med sine disciple. Der må have været en særlig stemning lige den aften, men ellers tror jeg de plejede at hygge sig, når de spiste sammen, sådan som vi gør, når vi spiser sammen med vores familie eller venner.
Forkæl dine nærmeste ved at bage korsboller til dem. Se opskriften her https://www.konfirmandcenter.d...

B. Lav fodspa Når evangelisten Johannes fortæller hvad der skete den sidste aften Jesus og disciplene spiste sammen, så tilføjer han noget, som de andre ikke nævner. Nemlig at Jesus vasker disciplenes fødder. Han gør det for at være et forbillede for dem, så de husker at de skal tjene hinanden - ikke bestemme over hinanden, men gøre noget godt for hinanden.
Du kan gøre noget godt for en du kender, ved at lave dem et lækkert wellness fodbad. Følg evt. opskriften her: https://www.konfirmandcenter.d...

C. Gå en tur i mørke Langfredag og de sidste timer i Jesus liv må have føltes som at vandre i mørke. De fleste af os kender på en måde godt følelsen - men hvordan er det egentlig at gå en tur udenfor i mørket om aftenen? 
Gå en tur med lommelygte, imens det er mørkt. Sluk lygten, når der er allermest mørkt, og lyt i 2 minutter. Skriv hvad du hørte i mørket på padlet.com/map72/RDkonf

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed