
11/07/2025 0 Kommentarer
Du behøver ikke bekymre dig
Du behøver ikke bekymre dig

På Særlig Søndag holder orglet fri, og elever fra Roskilde kommunale musikskole løfter fællessangen. De spiller cello og violin under ledelse af Hélianne Blais og Alexandra Carlgren, og med Henrik Bjørnum på klaver.
I dag fordyber vi os i de berømte ord, som Jesus formulerede i Bjergprædikenen: "Vær ikke bekymrede for jeres liv!" Det poetiske budskab om ubekymretheden appellerer til os, når vi godt kender til uro og stress. Jesus peger væk fra os selv og lader os hente inspiration i naturen. Himlens fugle finder føden uden at planlægge noget. Markens liljer står så smukt i deres egen naturlighed uden at skulle tjene penge for at købe sig til deres look. Hvil i det givne og hav tillid til Gud!
Vi glæder os til at se dig i Jakobskirken!
Kommentarer