Prædiken til pinsedag 2022 af Marianne Pedersen, skrevet over bibelteksten fra Johannesevangeliet 14, 15-21.

Jeg har altid syntes at det er lidt forvirrende, at evangelisten Johannes kalder Helligånden for Talsmanden. Jeg er nok et barn af tiden, og har ikke det store problem med at forstå det guddommelige som ånd eller kraft eller energi. Det giver god mening for mig, at netop ved at være en usynlig kraft, kan Gud være til stede overalt. - Og så kommer Johannes der og mudrer det til med sin insisteren på at personificere Helligånden og kalde den en Talsmand.

En talsmand er en advokat, en der taler ens sag - men hvem er det at Helligånden som talsmand taler vores sag overfor? Har vi brug for en advokat overfor Gud? Jeg har ikke kunnet få det til at stemme.

Men da jeg sad og grundede over dagens bibeltekster som led i prædikenskrivningen, så blandede Grundtvig sig pludselig i mine tanker. Vores organist Henrik og jeg har valgt at vi skal synge "Talsmand, som på jorderige" efter prædikenen i dag, og jeg blev ved med at have salmens første linje i mit hoved: "Talsmand, som på jorderige, med et suk kan bedst udsige, hvad vi evig trænger til" - og til sidst dæmrede det endelig for mig; for hvem er det, der ikke ved hvad vi trænger til? Det kan ikke være Gud, for Gud ved alt og kender vores inderste tanker. Nej, det er mig selv, der tit ikke ved hvad jeg har brug for!

Talsmanden taler min sag - ikke overfor Gud - men overfor mig selv; nærmere bestemt overfor de sider i mig selv og i verden, som vil trække mig væk fra Gud og min næste.

Der er sikkert en del af jer som sidder her i dag, der for længst har indset, hvad den talsmand som Gud sender os i Helligånden skal - men for mig, var det altså en ny erkendelse, og den og Grundtvigs salme om talsmanden kommer til at danne basis for årets pinseprædiken.

"Elsker I mig, så hold mine bud", siger Jesus i dagens evangelium. Og det er den opgave vi får her i livet: at holde hans bud: budene om at elske Gud og vores næste som os selv. Og så enkel som den opgave lyder, så er den altså møgbesværlig, som vi vel alle sammen har erkendt på et eller andet tidspunkt i vores liv. For der er hele tiden ting og tanker, oplevelser og følelser, der trækker os i andre retninger end kærlighedens.

Men heldigvis har vi så Helligånden som vores talsmand; vores sjælesørger fra det høje, som Grundtvig skriver. Og den har travlt! Med Grundtvigs ord skal sjælesørgeren altid være vågen og holde et øje med os, passe på os når nogle vil os det ondt, vække os når vi er dovne, styrke os når vi er svage, tugte os når vi er alt for satte i al vores tryghed, trøste os når vi er bange. Den skal gøre os daglige husbesøg, skriver han - og jeg er da i tvivl om det kan gøre det, det lyder snarere som om vores talsmand skal være på 24 timer i døgnet.

Jeg bliver helt forpustet bare ved at tænke på det ... Men det gør talsmanden ikke. For talsmanden trækker vejret med Guds rolige åndedræt, og har ikke problemer med at være nærværende 24 timer i døgnet. Det er derfor, at Jesus var nødt til at forlade scenen og give plads for Helligånden, fordi den kan give os Guds nærvær over alt og hele tiden - og uden for tiden.

Hvis vi skal blive i Johannes' terminologi og tale om Helligånden som talsmand, så forestiller jeg mig den som en af filmhistoriens advokat-helte, der ikke er bange for at gå i brechen for retfærdigheden, selvom de møder voldsom modstand. F.eks. Atticus Finch, spillet af Gregory Peck, i filmen "Dræb ikke en sangfugl". Han forsvarer en sort mand, der blev uretmæssigt anklaget for voldtægt af en hvid kvinde tilbage i 1930'ernes race-opdelte USA Eller Erin Brockovich i filmen af samme navn, spillet af Julia Roberts, der i 1990'erne kæmpede for erstatninger til mennesker, der blev ramt af kræft, efter at et stort firma havde forårsaget en forurening af grundvandet i en lille by.

Den sidste film baserer sig på en virkelig historie, og der er jo netop også i den virkelige verden advokater, der hjælper mennesker pro bono - altså uden selv at få noget ud af det, men fordi sagen er i det offentliges interesse eller for at hjælpe medmennesker, der ikke kan betale for hjælpen. Som den arbejdskollega jeg havde engang, der som enlig mor uden uddannelse havde svært ved at forstå henvendelser fra kommunen, og som fik hjælp af en advokat med hjertet på rette sted, der gik med til møder og talte hendes sag.

Der er også talsmænd uden advokatuddannelse, som Sarah fra min folkeskole, der var en af de populære piger i vores klasse, og som, da jeg blev drillet med min nye lyserøde joggingdragt, som jeg selv var så glad for, men som ikke var sidste mode, fik de andre til at holde op ved at sige: "Jeg synes Mariannes joggingdragt er pæn".

Tænk at vi i Helligånden har vores egen Sarah eller Atticus Finch lige her. Lagt i vores indre og skrevet i vores hjerte. En talsmand, som står op for os, når vi møder modstand - også når den modstand kommer fra os selv, og er modstand imod den kærlighed som er vores livs mening og fylde.

Talsmanden, der som Grundtvig skriver, kysser os med Guds kærlige nærvær, og dermed udtrykker, hvad for evig gør vor lykke - og tilsiger os den værdighed, som vi ikke altid selv er klar over at vi har.

Talsmanden, der ved alt det som vi selv kun aner i glimt; vores vejleder som utrætteligt holder os ud, når vi glemmer hvad vi har lært, og bliver ved med at forsøge at gøre os visere på alt det der gælder, visere end selv den kloge kong Salomon.

Talsmanden, som giver os indfødsretten i Guds rige borgerskab kvit og frit - her skal vi ikke bestå nogen indfødsretsprøve, men bare tage imod det vi får givet - i dåben og hver eneste dag. Døren til Guds rige er åbnet på vid gab, og her er der altid fred og kærlighed - også selvom det er onde dage i verden. Talsmanden, som mest af alt ønsker at åbne vores øjne og sind og hjerte, så vi tager til os, at virkeligheden har flere dimensioner - at vi midt i alt det svære, også er i Guds nærvær - og båret af en evigt strømmende kærlighed. Så vi ser Guds kærligheds spor i verden og i alt det skabte og forstår, at Helligånden er hos os til evig tid - og knytter os sammen i et fællesskab med alt levende.

Glædelig pinse!