Kirken er oversvømmet! ... af dyr fra Noahs ark

Kirken er oversvømmet! ... af dyr fra Noahs ark

Kirken er oversvømmet! ... af dyr fra Noahs ark

# Børnefamilienyheder

Kirken er oversvømmet! ... af dyr fra Noahs ark

Det vrimler med dyr i alle størrelser og farver. Små og store fartøjer i papir, keramik og plast sejler på de grønne og sortblå duge, som illuderer bølger. Udstillingen med Noahs ark'er i mere end hundrede udgaver lyser op i indgangen til Jakobskirken.

Det er Marianne, som har oversvømmet kirken med dyr, til glæde for børnene og alle andre nysgerrige. "Det har været en hobby i mange år. Noahs ark har jeg samlet på, siden mine egne børn var små. Jeg har købt nye, når jeg har set dem i en butik og når vi har været ude at rejse," siger hun.
Marianne Pedersen er Jakobskirkens mediekonsulent og sørger for plakater, foldere og avisomtaler for det, der sker i kirken. Hun har blik for farver og former, smukt design og finurlige detaljer.

Mangfoldigheden er stor. Miniature-ark'er står side om side med vældige klodser, som  man kan bygge et helt tårn af dyr af, når man stabler dem oven på hinanden. Rigt illustrerede billedbøger ligger ved siden af memory-spil med Noahs ark. Sågar et quiltet tæppe er hængt op, for quiltning er også en af Mariannes interesser.
Der er nok at se på og røre ved. Man må nemlig gerne 'se med fingrene'.

Fortællingen om Noahs ark indgår i gudstjenesten d. 28. september. Tak til Marianne, som lader os have glæde af samlingen.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed