Konfirmander fra Lysholm og Skovhuset
Tilbage til hovedsiden om konfirmander
Konfirmander fra SCR Fjordskolen Lysholm, Heldagsskolen Skovhuset og skoler for unge med særlige behov
I Jakobskirken kan unge med særlige behov gå til præst. Nogle konfirmander bor i sognet tæt på kirken. Andre er elever på Lysholmskolen, en afdeling under Specialcenter Roskilde. Nogle konfirmander går på Heldagsskolen Skovhuset eller på en anden skole, som de er glade for.
Konfirmanderne undervises af sognepræst Mogens Ohm Jensen, som har en tæt kontakt med Lysholm og Skovhuset. Undervisningen ligger i skoletiden. En lærer eller medhjælper fra skolen ledsager eleverne til præst.
Indbydelsen til at gå til præst bliver sendt ud til familierne i maj måned via Lysholmskolen og Skovhuset.
I august får hjemmet besked om, hvornår undervisningen går i gang. Konfirmand og forældre inviteres på besøg i Jakobskirken, mødes med præsten og ser kirken.
Familier med elever på Lysholmskolen fejrer sammen konfirmationen i Jakobskirken. Datoerne: se nedenfor. Download indbydelsen til Lysholm-eleverne her.
Elever på Skovhuset: konfirmationsdato aftales fra år til år, afhængig af hvilken undervisning konfirmanden får mest ud af og hvor der er plads på hold. Info-møde for Skovhusets elever på 6./7. klassetrin og forældre/værge blev holdt torsdag d. 23. maj 2024. I kan også kontakte præsten Mogens og aftale nærmere. Se indbydelsen til Skovhusets elever (fra 2023) her.
Tilmelding:
Tilmeld din søn/datter fra Lysholmskolen her
Tilmeld din søn/datter fra Skovhuset her
Sognepræst Mogens Ohm Jensen træffes på tel. 61638122, e-mail: moje@km.dk
Konfirmationsdatoer Lysholm-eleverne 2024 - 2026
På grund af regeringens lovændring er der fundet andre datoer end Store Bededag.
Lørdag d. 5. april 2025 kl. 10.00 i Jakobskirken: Konfirmation for unge med særlige behov, elever fra Lysholmskolen m.fl. v/ sognepræst Mogens Ohm Jensen
Lørdag d. 25. april 2026 kl. 10.00 i Jakobskirken: Konfirmation for unge med særlige behov, elever fra Lysholmskolen m.fl. v/ sognepræst Mogens Ohm Jensen
Konfirmation for elever fra SCR Fjordskolens afdeling Hedevang: kontakt sognepræst Birgitte Iversen, Gundsømagle kirke, tlf. 46 73 13 93, mail: bi@km.dk.
Undervisning
I Jakobskirken bliver konfirmanderne fortrolige med kirkerummet og præsten, og de historier, sange og ritualer som vi er fælles om i kristendommen. De unge bliver forberedt til konfirmation og glæder sig til festdagen. Hver gang kan betragtes som en øvegang, så når konfirmationsdagen kommer, optræder konfirmanderne hjemmevant. Alle mærker, at de unge har ejerskab til deres kirke.
Der tages hensyn til de unges særlige behov. Nogle konfirmander bliver undervist på mindre hold efter aftale med forældrene og skolen. Nogle elever fra Skovhuset får meget ud af at følge hold med elever fra folkeskolerne.
Skolen sørger for transport fra skolen til kirken gennem kørselsordningen. En medarbejder fra skolen ledsager konfirmanderne, i hvert fald de første gange, så de er trygge og får mest muligt ud af konfirmationsforberedelsen.
Konfirmation
Som afslutning på undervisningsforløbet fejrer vi konfirmation sammen, en festlig dag! Når man går på Lysholm skolen eller Heldagsskolen Skovhuset, kan man blive konfirmeret i Jakobskirken, uanset hvor familien bor.
Det er også muligt at aftale med Mogens, at den unge konfirmeres af sognepræsten i kirken hjemme i sognet hvor familien bor, hvis familien foretrækker dette og den lokale sognepræst er indstillet på det. I behøver ikke at have besluttet jer endeligt, før I indskriver jeres barn til konfirmationsforberedelse.