
18/09/2025 0 Kommentarer
Kom og syng med til Open Gospel Night!
Kom og syng med til Open Gospel Night!
# Nyt fra Jakobskirken

Kom og syng med til Open Gospel Night!
Torsdag den 2. oktober kl. 19.00 – 21.00
Humøret løfter sig mærkbart, når man synger sammen – og den livsbekræftende gospelmusik har lige et ekstra gear. Så hvis du vil have det sjovt, få rørt stemmebåndet og kroppen, så kom og vær med!
3-5 gange om året åbnes dørene til Open Gospel Night, hvor der læres nye sange hver gang, så alle er helt med fra begyndelsen. Første gang bliver torsdag den 2. oktober 2025.
Man behøver ikke at være god til at synge for at deltage, og man er meget velkommen selvom man ingen erfaring har med kor, noder eller sang. Eneste adgangskrav er, at man skal være fyldt 13 år og have stor lyst til at synge gospel sammen med andre.
I løbet af aftenen læres 2-3 sange fra gospelverdenens kæmpe repertoire.
Den erfarne gospelkorleder Henrik David Mikkelsen, står for aftenens program i samarbejde med pianist Ben Heveroh og Roskilde Gospel Singers synger med.
Det koster 100 kroner at deltage i sådan en herlig aften incl. kaffe og kage i pausen. Betaling ved indgangen – MobilePay eller kontant.
Kommentarer